Personlig service

Private & erhverv

Uforpligtende tilbud

Vi søger en dygtig landinspektør, som har lyst til at prøve sin indre iværksætter af sammen med os

Kunne du tænke dig at være i et lille firma, hvor du får stor indflydelse og kan sætte dit præg på din hverdag og dine opgaver?

  • ​hvor du har en tæt kontakt til dine kunder, er med fra start til slut og løser alle opgaver i en sag fra opmåling til sagsbehandling og afregning.
  • ​hvor vi stoler på, at du kan selv, men hvor der også er plads til at få og give sparring og hjælp med udfordrende opgaver.
  • ​hvor du har stor frihed og selv tager ansvar for at styre din hverdag og dine opgaver?
  • ​hvor du lærer nyt i takt med at firmaet udvikler sig og hvor du er med til at præge, hvilke opgaver du har, alt efter hvor du er bedst og hvad du brænder for.
  • ​hvor du er med til at udvikle firmaet og til at opdyrke nye kunder og arbejdsområder.

Et lille firma med fart på udviklingen

Vi er et lille og forholdsvis nyt firma placeret i Farum i Nordsjælland. Vi står midt i en rivende udvikling og har mange spændende opgaver. En af vores dygtige landinspektører har valgt at søge udfordringer og vi har brug for en afløser. Vi har ikke mange traditioner, men mange ambitioner. Vi har en uformel og uhøjtidelig omgangstone og arbejdsform. Vi taler sammen om, hvor vi skal hen, hvordan vi løser opgaver og hjælper vores kunder bedst. Vi arbejder ud fra princippet om, at samme person løser en sag fra A-Z og vi vil hellere være generalister end specialister. 

Vi har brug for dig som;

  • ​kan varetage alle typer af landinspektøropgaver og har nogle års erfaring fra en landinspektørforretning. Og som gerne har en beskikkelse, men det er ikke afgørende.
  • ​har erfaring med løsning af forskellige sager fra skelretableringer og bygningsafsætninger til BBR-opmålinger, ejerlejligheds- og udstykningssager.
  • ​er selvkørende og har lyst til at sætte dit præg på firmaets udvikling.

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte;

Send din ansøgning og CV til post@robert-jakobsen.dk. Vi glæder os meget til at høre fra dig og holder ansættelsessamtaler løbende.

Ønsker du at høre mere?

Lad os tage et uforpligtende møde, hvor vi snakker om dine/jeres ønsker og forventninger.

Kontakt os her

Robert Jakobsen Landinspektører ApS

CVR: 38229591

 Find os på kortet

Hjemmesiden er udarbejdet i samarbejde med Christinethorsen.dk